Modtagelse af nedkastet krigsmateriel

Modtagelse af nedkastet krigsmateriel

I Sommeren 1944 fik Frede Sylvestersen Anmodning fra Droppinglederen ”Bent” fra Horsens om at finde en velegnet Nedkastningsplads for Vaaben og Sprængstoffer fra England. Nogen Tid efter indrapporterede Sylvestersen, at han havde fundet en Plads ved Mattrup, men pudsigt nok havde ”Bent” udvalgt sig nøjagtigt den samme Plads.

Der blev nu organiseret en Modtagergruppe, bestaaende af Frede Sylvestersen, Mejeribestyrer Lykke, Elektricitetsværksbestyrer Bartram, Brødrene Mekaniker Henry Jensen og Elektriker Svend E. Jensen, Maler

Erling Honoré. Alle Brædstrup, samt (her indsættes navnene paa de 2 fra Uldum, samt de to Landmænd, der stillede Heste og Vogne til raadighed)

Den første aktion fandt Sted i Oktober 1944, og det blev en meget dramatisk Premiere, som stillede de utrænede Folk paa en haard prøve, men de løste trods alle Vanskeligheder Opgaven med Glans.

Efter særmeldingen i den engelske Radio begav Gruppen sig den Aften til det aftalte Sted i Skoven ved Mattrup og afventede her den engelske Maskines Ankomst, som skulde finde sted paa et nærmere bestemt Tidspunkt. Et kvarter før Tiden hørte de en Maskine nærme sig, og de styrtede derfor ud paa den aabne Plads, hvor Nedkastningen skulde finde Sted, netop som Maskinen drønede hen over Stedet i lav Højde.

Der var ikke rigtig Tid til at foretage en nøjagtig Opstilling med lygterne, saaledes at Flyveren kunde orientere sig helt nøjagtigt, og da han faa sekunder efter kom tilbage, kastede han sine 12 containere efter Modtagegruppens Opstilling. Hele Herligheden havnede med et Brag i Skovens kæmpemæssige Bøgekroner.

Folkene gik i Gang med at hale de mange Containere ned, men det viste sig umuligt at bjerge 4, som havde lagt sig til Rette øverst oppe i 18-20 Meter høje Træer. Da der jævnligt kom tyske Maskiner hen over Pladsen og det var Maaneskin, var Modtagegruppen bange for, at de store hvide Faldskærme i Trætoppene skulde røbe dem, og de besluttede sig derfor til at faa dem ned, koste hvad det vilde.

Paa en nærliggende Gaard ”laante” de derfor en Stige, men den kunde hverken helt eller halvt naa op til Faldskærmene. Der blev derfor sendt et par Mand ind til Mattrup Savværk for der at ”laane” en Skovsav, og saa faldt Træerne med nogle vældige Brag, som kunde høres viden om i den stille Nat.

Men det var nogle trætte Modtagerfolk, der vendte hjem hen paa Morgenstunden. Aktionen tog sin Begyndelse Kl. 22, men først ved 7-Tiden var man hjemme, lige tidsnok til at kunde paabegynde Dagens civile Arbejde.

Den modtagne Sending blev pr. Hestevogn kørt til en Staklade 1 km udenfor Mattrup Skov, hvor den laa i nogen Tid, før den blev transporteret til et Sommerhus i Slagballe Bakker. Her blev Containerne brudt op, og Vaabnene blev pakket i Trækasser og pr. Jernbane sendt til Fredericia.

Samme Gruppe, forstærket til 20 Mand, modtog i Januar 1945 en Dobbeltsending paa en plads i Vaabensholm, og Bryrupgruppen under Slagtermester West-Nielsens dygtige ledelse havde i Tidens løb 3 vellykkede Modtagninger i Nærheden af Løvet.

I April 1945 fik Brædstrup-Folkene af Sektionsleder, Ritmester Bjørnsholm, Ordre til at hente en Container i Løndal-Skovene. Direktør Sylvestersen tog sammen med F-Gruppelederen, Skovrider K. Lange, Værkfører Bertram og Henry Jensen, samt Lastvognschauffør H. Christiansen, der kørte meget for Modtagefolkene under deres Aktioner, ud til Landsretssagfører Palle Bruun, Vedelsbo, saaledes som Ordren lød paa.

Landsretssagføreren vidste, hvor den omtalte Container laa. Han fulgte med Modtagefolkene for at vise dem Stedet, men da de stod paa det omtalte Sted, dukkede pludselig 2 civilklædte Herrer og en Dame  frem af Skovtykningen. Det gav et Sæt i det lille Selskab, men Landsretssagfører Palle Bruun genkendte dem snart som nogle af sine Tjenestefolk. De fortalte, at de havde fundet Containeren, brækket den op og transporteret Ammunitionen hjem paa Gaarden. Det havde ellers været deres Mening, da de fandt den, at grave den ned, saa Tyskerne ikke skulde faa fat paa den, men de var dog blevet enige om, at det vilde være mere sikkert at bringe den værdifulde Last hjem i Laden.