Brædstrup under besættelsen 1 af 3

Vi har ved Frihedssamlingen i Brædstrup forsøgt at samle beretninger fra den besættelse, der i 5 år var hverdag, og som vi nu har på 75 års afstand.
Ved udarbejdelsen af følgende årbogsindlæg, er der anvendt oplysninger hentet i Frihedsamlingens arkivalier, fra Arne F. Egners bog fra 1997: Kanonen spiller Chopin, fra oplysninger stillet til rådighed af Søren Flensted om flyvningerne, og materiellet fra Bunkermuseet i Silkeborg om tyske enheder i Brædstrup. Dertil kommer alle de værdifulde oplysninger, der er kommet fra samtaler med murermester Christian Nielsen i Frihedssamlingens regi. Sluttelig en stor tak til Frans Løvschall for god vejledning undervejs i processen og korrekturlæsning.

Tyskere i Brædstrup og omegn.

Allerede den 9. april kom der tyske flyvemaskiner meget lavt hen over egnen og byen. Værnemagten forsatte sin interesse for egnen, idet en del tyske soldater blev indkvarteret i Brædstrup og omegn. Byen havde jo en central placering på både bane og landevej øst-vest mellem Horsens og Silkeborg. Den jyske længdebane gik gennem Horsens, og der var brug for forbindelse til den tyske hærs hovedkvarter i Silkeborg – Silkeborg Bad.
I Brædstrup var der indkvarteringer i skolen, Centralhotellet, missionshuset og Tinghuset. I Folkeparken blev der gravet dækning til den tyske bilpark. Senere viste det sig, at de store træer ikke kunne tåle at få rødderne fritlagt.
Soldaterne i Brædstrup var fra forskellige dele af værnemagten. Ud over disse almindelige soldater, har der også været SS soldater og mod slutningen af krigen det mobile stabshovedkvarter for alle K-verband – Kleinkampfverbande des Kriegsmarine- i hele Danmark. Der var døgnbemandet vagt på det lille tårn på Nykredit i Jernbanegade og en tilsvarende vagt på vandtårnet.
I Sdr. Vissing var der indkvartering i skolen og forsamlingshuset. Der er også omtalt tysk indkvartering i præstegården. Hvordan det hænger sammen med at præstegården også omtales anvendt som skole vides ikke. Måske på forskellige tidspunkter? Ved vandtårnet har der også været placeret noget let (med lille kaliber) FLAK - FLugzeug Abwehr Kanone (anti luftskyts).
I Ring var der indkvartering i skolen.
Herudover har der været en mængde militær på flyvepladsen ved Gl. Rye med bevogtning, udbygning og forsøg på at få pladsen operationel. – Kastevindende, der før krigen havde gjort pladsen uanvendelig som Aarhus flyveplads, gav efter sigende også en del problemer for besættelsesmagten!
Der fortælles, at tyskerne gravede en mængde huller (skyttehuller?) i vejkanten på vejen mellem Brædstrup og Åstruplund.
Tyskerne var naturligvis meget opmærksomme, når der var nedskydninger af engelske fly i nærheden, hvilket skete nogle gange. Det skete i Vestbirk, Åstruplund og Donnerup. Nedfaldområderne afspærredes og indsamling af teknisk interessante genstande og omkomne besætningsmedlemmer blev sat i gang.
På et tidspunkt indkaldtes borgerne i Brædstrup til et møde, hvor de blev stillet over for den problematik, at borgene i Horsens (12000 personer) i tilfælde af evakuering blev tvunget til vandre til Brædstrup. Man skulle tale om forplejning, sanitære forhold og underbringning – altså finde steder til overnatning. Der kom forslag til bespisning på Brædstrup skole og soverum i gymnastiksalen. Der var også forslag om feltlatrinbyggeri i Ring Skov. Set med nutidens øjne var den rådige plads og afstandene nok ikke helt optimale.
Der afholdtes også en stor øvelse, med øvrighedspersoner, læger, sygeplejersker og borgere som øvelsestagere. Man forestillede sig, at der faldt bomber i Brædstrup. Civile figuranter blev ført til sygehuset til behandling og indlæggelse. Det var vist en god øvelse, som viste plads til forbedringer.
Disse to arrangementer afholdtes omkring midten af krigsperioden.
Alt får en ende og allerede 5. maj begyndte tyskerne at gå hjem. De danske modstandsfolk så en tysker komme humpende sammen med en ledsager, samtidig med at en tysk officer kom kørende med fører på en motorcykel. Der skete en omfordeling. Den dårlig gående tysker med ledsager kørte videre og en temmelig utilfreds tysk officer måtte gå videre.

Modstandsfolk i modtagegruppen i Brædstrup.

I det daglige omtalt som sabotører, var deres opgave at modtage nedkastede forsyninger fra England. Disse forsyninger kunne være til bevæbning af en ”undergrundshær”, hvis det blev nødvendigt at kæmpe sig fri af den tyske besættelse. Det kunne være sabotagemateriel til brug under diverse sabotageaktioner som for eksempel industrisabotage, sabotage rettet mod tyske bygninger af forskellig art og jernbanesabotage. Jernbanesabotagen var mest intensiv på de jyske længdebaner.
Jeg har fundet frem til følgende medlemmer af Brædstrupruppen:
Frede Kamp Sylvestersen, trælastdirektør og byleder;
K. Lange, skovrider Mattrup Skov, telegrafist med kontakt til England;
Lars Balslev, præst i Sdr. Vissing;
Gunnar Lykke, mejeribestyrer Brædstrup;
Anders Bertram, elværksbestyrer Brædstrup;
A.K. Laursen, købmand i Ring;
Kirstine Gern, lærerinde i Ring;
Emanuel Kjær, tømrermester, Stidsmøllevej i Ring;
Johannes Madsen, skovfoged i Ring Skov;
Jens Peter Kristensen, skovfoged Ring Skov, med sønnerne:
Christen Kristensen og
Svend Kristensen;
Eigil Jensen, landmand og mælkekusk til Brædstrup mejeri;
Hans Hansen, landmand og mælkekusk til Tyrsting mejeri.