Brædstrup under besættelsen 3 af 3
Hilsen til Camilla.
I den lange række af hilsner til forskellige drenge og piger i BBC’s tidlige aftensending fra London den 26. november 1944 var der også en hilsen til Camilla. Dette har givetvis fået Brædstrup modtagegruppes opmærksomhed. Hilsenen blev gentaget i den sene aftenudsendelse. Det var signalet til samling på modtagepladsen i Mattrup Skov (Tablejam 133).
Kl. 19.54 (20.54 dansk tid) startede en Stirling bombemaskine med bl.a. 12 containere og 1 pakke til Mattruppladsen. Flyet startede fra Tempsford i det sydøstlige England.
Der var også 12 containere med til Tablejam 163, 2 km syd for Østbirk. Der var der intet lys. Flyet blev over området i otte minutter. Ingen containere blev kastet. Opgaven blev ikke fuldført.
Ved 133 var der godt lys og korrekt morset kodebogstav. Her kastede man 12 Fox containere og en kasse med diverse udstyr. Opgaven blev således fuldført.
Flyet landede ved Lossiemouth i Scotland kl. 2.14 (3.14 dansk tid).
I skoven har modtageholdet haft travlt. Formodentlig har der været udsat sikringsfolk, mens resten af gruppen bjærgede godset ind i laden og fik containere og faldskærme af vejen.
Om det har været denne nat, tingene drillede, vides ikke. Sikkert er det imidlertid, at der ved en lejlighed skete det skrækkelige, at tre containere med faldskærme blev hængende i toppene på nogle høje bøgetræer. Træerne måtte fældes og godset bjærges.
Et eventuelt regnskab måtte gøres op dagen efter, hvor godsejer Westenholz på Mattrup fik at vide, at der desværre var fældet tre bøge den foregående nat. Beskeden i den anledning skulle have været: ”Få det af vejen”.
Materialenedkast ved Brædstrup under besættelsen.
Når der blev nedkastet materiel, var der oftest tale om standardladninger, men der kunne være afvigelser, alt efter hvad der har været mulighed for at sende. I en fuld våbenladning blev der nedkastet våben i en mængde, der skulle kunne bevæbne ca. 200 mand i undergrundshærens ventegrupper. I ladninger med sabotagemateriel var der sprængstof, detonatorer, lunte, tændere osv.
Ladningerne blev nedkastet dels i såkaldte C-containere, der var ca. 175 cm lange, 37 cm i diameter og havde en vægt på 35 kg. Containerne var forsynede med 4 bærehåndtag. Fuldt lastet vejede en container max. 200 kg.
Dels i H–containere, der blev brugt til tunge emner som f.eks. ammunition. Disse containere bestod af 5 celler eller ”spande” sat ovenpå hinanden og holdt sammen af nogle langsgående stålstænger.
C- og H-containerne var ophængt i flyenes bomberum.
Endelig var der en type P 20 container, der var lavet af pap. Disse containere medbragtes inde i flyet og lossedes gennem samme hul som pakker og agenter.
Pakker kunne være i flettede pilekurve.
Containerne lossedes normalt i hele sendinger på 24 stk. Eller i halve sendinger på 12 stk.
Der var 3 hovedtyper af indhold:
Fox containerlast med våben.
Tiger containerlast med sabotagemateriel.
Lion containerlast hovedsagelig med ammunition.
Short Sterlingflyene var meget anvendt til containertransport på grund af deres store nyttelast – 6535 kg og store rækkevidde – ca. 3400 km: Flyet kunne holde sig i luften i 16-17 timer.
Fox ladning:
150 stk. US karabiner (eventuelt 90 stk. Enfield rifler).
8 stk. Bren Gun maskingeværer.
22 stk. Sten Gun maskinpistoler.
380 stk. Mills ”ananas” håndgranater.
20 stk. cal. 38 revolvere (Webley, Enfield eller Smith & Wesson).
18 stk. 9 mm pistoler, formodentlig canadiske High Power (Browning).
40 stk. granater til Bazookas.
4 stk. Bazookas (ved mangel på Bazookas kunne der ankomme engelske PIAT panserværnsvåben).
30 kg plastisk sprængstof.
Tiger ladning:
4 stk. Bren Gun Maskingeværer med ammunition.
2 stk. Bazookas med ammunition.
40 stk. pistoler cal. 45 Colt.
30 stk. revolvere cal. 38 Webley.
90 stk. Mills ”ananas” håndgranater.
1000 pakker sprængstof.
30 ruller detonerende tændsnor (sprængsnor).
110 ruller almindelig tændsnor.
150 ruller isolerbånd.
90 æsker á 4 tågesignaler.
150 æsker á 6 sprængblyanter rød.
150 æsker á 6 sprængblyanter hvid.
100 æsker á 6 sprængblyanter grøn.
40 æsker á 6 sprængblyanter gul.
40 æsker á 6 sprængblyanter blå.
2400 detonatorer.
8 lærred m.m. til sprængningsarbejder.
Transport og fordeling.
Når containerne var kommet ned, gjaldt det naturligvis om at få dem bort fra tyskernes rækkevidde. Ved Tablejam 133 i Mattrup Skov kunne 1. skjul være i en nærliggende staklade.
Herfra blev containerne transporteret videre af de af gruppens medlemmer, der havde muligheder for det. Mælkekuskene med deres vogne, købmanden med sin lastbil, når han var på landtur.
Snedkeren lavede kister til at gemme containerindholdet i. Når disse kister blev kørt ind i Brædstrup, stod de tyske soldater ret i respekt for kisternes formodede indhold.
Transporten skete til mere sikre skjulesteder i Brædstrup og omegn. Der blev skjult våben i skovfogeders og købmandens brændestakke, bag brædderne på byens trælast, i elværket og i sygehusets kælder.
Særligt om købmanden vides, at han var meget omhyggelig med, at ingen kørte imod/rørte ved brændestakkene.
Ud over disse transport- og opbevaringsopgaver var der også en opgave i at holde radiokontakt til England. Tyskerne havde naturligvis den modsatte opfattelse og gjorde alt for at pejle de danske sendere. Således skulle skovrider Lange have sendt til England, mens tyskerne uden held forsøgte at pejle sendere fra den modsatte side af Ring Skov.
Har artiklen vakt interesse, er der mulighed for at se- og i nogen udstrækning at røre ved containere og nedkastede effekter og våben i Tinghusets Frihedssamling.
Der er åbent fra kl. 13.30 til 17.00, den første og tredje torsdag i alle måneder undtagen juli og december.
Hvis der interesse for at se samlingen på et andet tidspunkt kan nedennævnte kontaktes:
Leif Højris tlf. 75 64 13 80 / mobil 22 74 92 45
Ejvind Jørgensen tlf. 75 78 17 51 / mobil 20 32 17 51