Frihedskæmperne i Brædstrup

Paa Ting- og Arresthuset i Brædstrup hersker der stærk Travlhed. Her træffer vi den militære Leder af Styrkerne paa Brædstrupegnen, Tømmerhandler F. Sylvestersen, der sammen med sin Stab har udført et modigt og dygtigt Arbejde, ofte med Livet som Indsats. Det var derfor naturligt, at Sogneraadsformand Hans Mikkelsen Lørdag den 5. Maj udtalte Sogneraadets store Tak til Frihedskæmperne for veludført Daad.

I et lille Frikvarter fra Pligterne paa Militærkommandoen beder vi Sylvestersen fortælle lidt om Modstandsbevægelsens Data paa Brædstrupegnen. Det er imidlertid imod Sylvestersens noble Indstilling at tale meget om sin egen Indsats. Han fremhæver ustandseligt sine Kammeraters Virksomhed.

Hvordan kom De l Gang med det Arbejde?
I Grunden var det ikke mig der begyndte her l Byen, idet jeg allerede i Sommeren 1943 fik Opfordring til at indtræde i et Ordenskorps, der var oprettet at ORS Warberg. Korpsets Opgave gik ud paa i Tilfælde af en Katastrofesituation, at opretholde den nødvendige Ro og Orden i Byen.

Saa havde De maaske ikke før den Tid haft med illegalt Arbejde at gøre?
Jo, jeg havde l længere Tid arbejdet med illegal Bladvirksomhed.

Var det saa i Forbindelse med ORS Warberg, og paa Grundlag af det af ham oprettede Ordenskorps, at De kom i Gang med det aktive Modstandsarbejde?
Både og – for saa vidt som ORS Warbergs Ordenskorps, der hovedsagelig bestod af ældre Borgere, opretholdtes, og jeg stadig holdt mig, i Forbindelse med Overretssagføreren, der for øvrigt har varetaget Posten som Politileder, og drøftede Tilrettelæggelsen at det forberedende Arbejde med ham og Mejeribestyrer Løkke. Som paa det Tidspunkt var med i Ordenskorpset.

Men til det aktive Arbejde maatte De vel søge Forbindelse med en del yngre mennesker?
Ja. det maatte jeg, men jeg indrømmer, at der netop her var et stort Problem for mig at klare, fordi jeg var ny paa Egnen og kendte meget faa Mennesker, dog var jeg saa heldig straks at komme i Forbindelse med Folk, der havde den rigtige indstilling. Disse Folk udgør stadigvæk Kernen i Bevægelsen her.

Hvad Slags Arbejde er det nu De har haft for?
Ja, heldigvis gik det jo saadan, at de militære Grupper, som i de sidste Maaneder er blevet uddannet, slet ikke fik Lejlighed til at blive sat ind i egentlige Kamphandlinger, men Grupperne var uddannede og parat til at gaa i aktion, naar Signalet lød.

Fik disse mennesker slet ikke Lejlighed til et træde frem?
Jo naturligvis – Afslutningen paa Krigen gav os alligevel saa store Opgaver, at det var nødvendigt at mobilisere hele Mandskabet. Patruljering paa Gader og Veje tor at opsnappe Desertører eg flygtende Landsforrædere, Indsamling og Bevogtning af efterladt tysk Materiel. Arrestation af Krigsforbrydere og meget andet krævede saa mange Folk. at det til Tider kneb stærkt at faa Mandskabet til at slaa til.

Hvem forestod Ledelsen af de militære Grupper?
Det gjorde Elektricitetsbestyrer Bertram og Mejeribestyrer Løkke.

Der kan jo ogsaa findes andre Grupper end de militære?
Ja, der var ogsaa organiseret de saakaldte F-Grupper under Ledelse af Skovrider K. Lange. D. v. s. Grupper. der havde til Opgave at sørge for al Transport og Kørsel, og som ogsaa i Tilfælde af Krigshandlinger skulle foretage vejspærringer, ødelæggelse at Telegraf- og Telefonledninger o. l. Sabotagehandlinger.

Hvordan er Samarbejdet gaaet med de offentlige Myndigheder?
Fortræffeligt. Dommerfuldmægtig Møller varetog Posten som adm. Byleder, hvilket vil sige, at alt, hvad der hørte til den civile Administration, blev ordnet gennem ham, bl. a. Forhandling med Sogneraadet, D.K.B. rn. m. Sogneraadsformand, Gaardejer Hans Mikkelsen, var i Forvejen gjort bekendt med vor Organisation, og han stillede sig særdeles venlig og lovede os al mulig Støtte. For øvrigt vil jeg gerne have Lov at fremhæve det kæmpemæssige Arbejde, som D.K.B. under Formand Fru Overlæge Just Olesen har udført i disse Dage. Med ganske kort varsel, og under overordentlig primitive Forhold lykkedes det at skabe saa ideelle Forhold, hvad angaar forplejning o.s.v. af Mandskab og Internerede, at der sikkert faa steder i Danmark kan opvises noget tilsvarende. De dygtige D.K.B.ere i Brædstrup fortjener stor tak for deres indsats.

Har De haft noget med Modtagning at Vaaben at gøre?
Ja, det har vi. Baade Folk fra Brædstrup og tre Grupper i Østbirk og Bryrup. De to sidste Steder under Ledelse af henholdsvis Poul Hansen og West-Nielsen, har medvirket i den særlige Afdeling indenfor Modstandsbevægelsen, som har haft med Vaabenmodtagning at gøre. Distriktet her stod under ledelse af ”Bent”, som i den sidste Tid havde Bopæl i Horsens.

Har De haft nogle særligt spændende Oplevelser?
Der vil jo altid være en vis Spænding forbundet med den Slags Oplevelser. For de Folk. der deltog i Arbeidet, gjaldt det i mange Tilfælde Livet, men efterhaanden tror jeg de fleste vænnede sig til at betragte Tingene fra et ret dagligdags Synspunkt.

Kan De fortælle een eller anden særlig dramatisk Episode?
Jeg tror, vor første Vaabenmodtagning hører til de mest dramatiske Oplevelser, vi har haft. Vi skulde modtage paa en aaben Plads i Mattrup Skov. Vi var paa Samlingsstedet i god Tid før det aftalte Klokkeslet, da vi et Kvarter før Tiden hører en Flyver nærme sig. I fuld far løb vi det sidste Stykke gennem Skoven og ud paa Pladsen, hvor vi skyndsomst foretog 0pstilling og Placering af Lygterne. Vindretning og Skovens Beliggenhed i Forhold til Pladsen var der slet ikke Tid til at tage Hensyn til før Flyveren var over Hovedet paa os. Han slog et Svihg mod Nordøst, kom tilbage og kastede Sendingen rlgtigt efter vor Opstilling. Hele Herligheden landede med et mægtigt Brag i Skovens kæmpemæssige Bøgekroner. Vi stod et Øieblik noget betuttede, men, tog saa straks fat og fik de Containere, der var lettest at fjerne, løsgjort og slæbt ud paa en Skovvej, hvor vi havde en Hestevogn parat til at køre bort med dem. Tilbage var i tre 18-20 m. høje Bøgetræer 4 Containere som det trods alle Anstrengelser ikke var muligt at faa ned.
Der kom jævnligt Tyske Maskiner hen over Pladsen. og da Natten var lys og maaneklar, var vi bange for, at de store hvide Faldskærme i Trætoppene, skulde røbe os. Vi ”laante” først en Stige paa en nærliggende Gaard, men den kunde hverken helt eller halvt naa op til de første Grene. Vi sendte derpaa et Par Mand til Mattrup Mølles Savværk og ”laante” en Skovsav, og saa gik ”Drengene“ i Gang med at fælde Træer. Fagmæssigt blev Arbejdet ikke udført, men ned kom Træerne. Bragene, da de faldt, hørtes kilometerlangt bort I den stille Nat.
Vi fik senere at vide, at Tyskerne den Nat havde været ude med Patruljer paa Landevejen, men de havde aabenbart ikke været i Stand til at stedfæstne Pladsen.
Det var en streng Nat: Vi tog af Sted Kl. 22 om Aftenen og var først færdige med Arbejdet om Morgenen ved 7-Tiden.

Havde De paa det Tidspunkt Folk nok et vælge imellem til saadan en Tur?
Det drejede sig hovedsageligt om dem, der som før nævnt udgør Kernen i Arbejdet her. Brødrene Henry og Svend Erik Jensen og Malersvend Erling Honoré var med næsten fra Begyndelsen, og jeg tror ikke, der nogensinde er udført et Stykke Arbejde uden at i det mindste en af dem har været med.

Gun.

Frihedskæmperne i Brædstrup. Artikel i Brædstrup Avis 11. maj 1945.