Hjemmeværns historie 1949-2019
Baggrund
Efter krigen blev modstandsbevægelsen mange steder omdannet til Hjemmeværnsforeninger. Lokalt i Horsens og Brædstrup. Som medlemmer optoges frihedskæmpere og forsvarsinteresserede. Alle havde våben. Dels nedkastede, dels efterladte tyske. Politisk var der stor bekymring over, hvad der kunne ske med så mange våben, som ikke var officielt registrerede. Meget hurtigt blev der sat registrering i gang og fastsat, at kun Hjemmeværns-foreningernes medlemmer måtte have våben. Øvrige våben skulle afleveres. Det har man bøvlet med siden. Det er en kendt sag, at hver gang politiet har givet borgerne frit lejde til våbenaflevering, så er der også blevet afleveret gamle krigsvåben.
Det statslige Hjemmeværn blev oprettet 1. april 1949, opdelt i Hjemmeværnsdistrikter, der hovedsagelig svarede til amterne før 1970. Hvert distrikt havde typisk som mål at oprette en snes Hjemmeværnskompagnier – til tider flere, fordelt i lokalområdet.
Der sattes mål for Hjemmeværnets struktur, udrustning og opgaver. Det gik der rundt 15 år med at gennemføre. Tænk blot på de mange slags uniformer og våben, Hjemmeværnets medlemmer havde i de første mange år.
I frihedssamlingen indgår eksempler på udrustning gennem tiderne, både enkeltmandsudrustning som remtøj, tasker hjelme og gruppeudrustning, som signalmateriel som radioer, fra opstart af hjemmeværn og frem til årtusindskiftet.
Enhedsafmærkning, gradstegn, duelighedstegn, anciennitetstegn og udmærkelser er udstiller i særskilte montre.
Nuværende kompagniområde er vist på ovenstående kort. Find de tidligere kompagniers grænser i heftet ”Hærhjemmeværnsdistrikt Vejle/Fredericia/Vejle 1949 – 2009, som kan hentes på www.hjv.dk.
Oprettelse og omstruktureringer
I den nuværende Horsens kommune oprettede Hjemmeværnsdistrikt 25 Silkeborg pr. 1. april 1949 kompagnierne 2513 og 2516 i Horsens og 2521 i Brædstrup. I de følgende år oprettedes kompagnierne 2511 Ejer Bavnehøj (senere Yding/Østbirk), 2514 Hovedgård og 2518 Tamdrup.
Ved kommunalreformen i 1970 blev Vejle amt udvidet mod nord. Ovennævnte kompagnier blev 1/1 1972 overført til distrikt 32 Vejle. 1/4 1972 oprettedes distrikt 35 Horsens. Kompagninumrene ændredes til 35xx. Fra syd tilgik 3209 Ølsted, der 31/12 1972 blev nedlagt og delt mellem 3516 Horsens Syd og 3208 Løsning (Hedensted).
I 1999 skulle der omstruktureres (spares). Færre distrikter og kompagnier, fordi sprængningsopgaverne og flertallet af bevogtningsopgaver ved civile objekter var faldet bort. Den 30/6 1999 blev distrikt 35 Horsens nedlagt.
Samtidig overførtes kompagnierne til distrikt 32 Vejle. Pr. 1. 5. 2001 blev Kompagnierne 3511 og 3514 sammenlagt til 3211 Gedved, kompagnierne 3518, 3520 og 3521 blev sammenlagt til 3212 Gudenå og kompagnierne 3513 og 3516 blev sammenlagt til 3215 Horsens.
Kommunalreformen i 2005 medførte sammenlægning af kommunerne Brædstrup, Gedved og Horsens til nuværende Horsens storkommune og dannelse af nuværende Hjemmeværnskompagni Horsens 1. jan.2006.
Tørring-Åle-Rask Mølleområdet fragik 3212 Gudenå og tilgik storkommunekompagni Hedensted, mens Brædstrup- og Tamdrupområdet tilgik storkommunekompagni Horsens.
Kompagni 2511 Ejer Bavnehøj blev oprettet 1/10 1955 med det særlige formål at passe på en for flyvevåbnet vigtig radiomast på Yding Skovhøj, fordi kompagni Skanderborg havde for mange opgaver. Fik i 1972 navnet 3511 Yding, og 1. april 1993 3511 Østbirk. Kompagni 3511 fik mange flere opgaver. F. eks. at forberede sprængning af den dæmning, der dækkede ”Den genfundne bro” mellem Gammelstrup og Vestbirk.
I perioden 2006-2010 var Horsens kompagniet del af distrikt Århus. Blev 1. januar 2011 del af distrikt Sydøstjylland.
Organisation
Hærhjemmeværnet skulle oprindelig organiseres og bevæbnes omtrent som et let fodfolkskompagni i hæren. Altså et kompagni med en kommandodeling, der tog sig af støtte til føring, uddannelse, personeladministration, forsynings-, sanitets- og forplejningstjeneste, et antal hjemmeværnsdelinger med behovstilpasset organisation, herunder et par væsentlige tilføjelser. Let morter- og pionergrupper, samt kompagnipatruljer. Efterhånden kom trafikkontrolgrupper, motorordonnansenheder, politidelinger og sanitetstransportgrupper til.
Kompagni 3516 i Horsens oprettede ”Kommando Horsens”, hvis opgave ved behov var at umuliggøre brug af Billund lufthavn.
De opgaver, der nødvendiggjorde hovedparten af specialenhederne, faldt bort efter jerntæppets fald og yderligere efter tilgang af moderne signalmidler.
Da mobiliseringsforsvaret blev nedlagt i 2005 opstod nye behov, især øget støtte til Forsvaret og samfundet. Det medførte oprettelse af motoriserede infanteri- og overvågningsenheder. I Horsenskompagniet er der en deling af hver.
Planer
Hjemmeværnsdistriktet beordrede Hjemmeværnskompagnierne til at løse en række opgaver. Med ordre om at udarbejde og indsende planer herfor. Opgaverne var fastlæggelse af stillesteder ved alarm, overvågning af ansvarsområdet, bevogtning af en række udpegede opgaver, fastlæggelse af modstandssteder og overlevelsesområder, samt kompagnipatruljernes for-stærknings-, efterretnings- og stay-behindopgaver.
Det blev omsat til en skriftlig plan for alarmering, beredskab og operativ indsats. Med bilag, der viste kompagniets grundopstilling og planer for indsats.
I Horsens storkommune havde kompagnierne i koldkrigsperioden mere end 50 af distriktet befalede opgaver. Dertil kompagniernes selvvalgte opgaver. Planerne blev fornyet, når nye opgaver dukkede op. De gamle planer blev som foreskrevet brændt. Derfor findes der meget lidt skriftligt herom. Ældre medlemmer kan ”tappes” for erindringer og måske finde billedmateriale i gemmerne. De gennem tiderne anvendte reglementer og uddannelsesmaterialer vidner om den målrettede indsats, som Hjemmeværnet har trænet til og kunnet iværksætte på meget få timer.
Opgaver, uddannelse og øvelser
Hjemmeværnets beredskab er altid højt og tilpasses efter behov. Konstant overvågning 24-7. På ordre indsættelse af dele af eller hele kompagniet til støtte for Forsvaret og i nyeste tid udstrakt støtte til samfundet.
Sprængning af vej- og jernbanebroer på ordre fra den brigadechef, der var anført som iværksættende chef i ødelæggelsesordren, var en vigtig opgave i koldkrigsperioden.
Bevogtning af det overordnede el-nets værker og transformatorstationer, telefonselskabets centraler, radio- og TV-master tilknyttet varslingstjenesten, lokale vandværker og depoter med livsvigtige forsyninger.
Inddæmning af brohoveder, dannet ved landsætning fra søen eller luften. Om muligt hindre modstanderen i udbygning med flere tropper og fremrykning derfra.
Ildoverfald for at sinke fremrykkende modstandere ved Hit-and-Run-taktik, herunder angreb mod forsyningsområder og –kolonner.
Det krævede løbende uddannelse og et omfattende antal øvelser.
Hjemmeværnet idag
Hærhjemmeværnets frivillige soldater er særlig uddannet i at støtte Forsvaret, Politiet og Beredskabet i deres opgaveløsning på land, både i Danmark og i udlandet. Marinehjemmeværnet løser i tæt samarbejde med Søværnet en række opgaver inden for farvandsovervågning, redning, havmiljø og bevogtning. I samarbejde med, Politi, SKAT, kommuner og havforskere deltager Marinehjemmeværnet også i løsningen af en række civile opgaver. Flyverhjemmeværnet er en særligt specialiseret del af Hjemmeværnet, som først og fremmest har til opgave at støtte Flyvevåbnet med at bevogte og sikre de danske flyvestationer.
Internationalt Hjemmeværnet støttet forsvaret.
Internationalt Hjemmeværnet støttet forsvaret.
• Afghanistan og Kosovo med bevogtning,
• Civile opgaver såsom landbrugsteknikere og økonomiforvaltning i Afghanistan,
• Instruktører i Irak i forbindelse med krigen mod islamisk stat.