“En hilsen til Camilla”
I BBC´s tidlige aftensending fra London den 26 november 1944 var der, blandt mange andre, en hilsen til Camilla.
Det var signalet til samling på modtage-pladsen i Mattrup skov (Table-jam 133). Den aften var der godt lys og korrekt morset kodebogstav, og flyet, en Stirling bombe-maskine, kastede de 12 containere og en kasse med særligt udstyr, ned til gruppen.
Hjemmeværnsforeningerne
Hjemmeværnsforeningerne dannedes umiddelbart efter befrielsen med mottoet:
Aldrig mere en 9. april.
Fra foreningernes arbejde har vi afmærkningsarmbind. Instruktionshæfter, forslag fra regionsledelserne til afmærkning af lederne. Instruktion hæfterne om våbenbetjening afspejler hvor blandet bevæbningen var.
Startsskuddet
4. september 1945 udsendtes retningslinier for dannelsen af hjemmeværnsforeninger.
Modstandsfolk der ikke ville tilslutte sig disse, blev hjemsendt uden våben.
Startskuddet var gået, og nu skulle man skaffe noget at have alle medlemmerne i – dvs. mundering, reglementer, uddannelse, økonomi, organisation m.m.
Situationen var at man havde medlemmerne, men ingen central organisation.
Efter aftale med krigsministeriet
Aftalen med krigsministeriet blev undertegnet 31. maj 1946 og den gav alle over 17 år, der ikke havde udvist landsskadelig virksomhed og ikke var fradømt deres borgerlige rettigheder, ret til at være medlem.
Som særligt punkt var, at hjemmeværns-foreningerne skulle være upolitiske.
Udstyr
Det eneste man havde var våben. Uniformer var der intet af pga. uniformsforbuddet fra 1937, og pressen var ikke venligt stemt for at uniformere ”noget man kalder hjemmeværns-foreninger.”
Så man nøjedes i begyndelsen med armbind
På billedet
Kompagnifører-armbind fra hjemmeværnsforeningen
Nationalt Værn:
Dette har tilhørt Børge Lieb, senere kompagnichef 6605.